Om Stenhuggeren i Dronninglund & Hals

Velkommen til mit værksted i Dronninglund. Herfra har jeg mit virke som stenhugger, og det har jeg haft i de sidste 20 år. Her hugger vi gravsten på den gamle manér med hammer og mejsel, og vi leverer gravsten ud til alle kirkegårde i Nordjylland.

Karl og Anders ved stenhuggeri

Da jeg startede mit virke i 1999, gjorde jeg det alene som selvstændig stenhugger. De seneste par år har jeg dog fået hjælp af min søn, Anders, som færddiggjorde sin uddannelse som stenhugger til september, samtidig med at jeg fejrede 40 år inden for faget. Udover at være ansat hos mig, hjælper Anders også til på brandstationen i Dronninglund som deltidsbrandmand.

Karl instruerer Anders i afbrænding af gravsten

Til daglig bor jeg i Hals med min kone og vores yngste datter. I Hals har jeg også en lille udstilling og et kontor, hvor jeg kan træffes efter aftale. Det meste af min tid fordeler jeg dog mellem de kirkegårde, vi leverer til, og selvfølgelig mit værksted i Dronninglund, hvor vi hugger, indgraverer og lægger sidste hånd på gravstenene.

Kontakt mig gerne på tlf. 24 24 04 56 eller på e-mail: stenhuggerenhals@gmail.com for at høre mere om, hvad mit lokale stenhuggeri i Hals og Dronninglund kan gøre for jer.